Indekskontrakt
Indekskonti kunne oprettes i årene 1957 til 1971. Har du
allerede en Indekskontrakt i en anden bank eller et andet
pengeinstitut, kan du overføre den til
FinansNetbanken.
Ideen med Indekskonti
Ideen med Indekskonti var at bevare købekraften af 500 kr., pr.
kontrakt, pr. år, i 1957-kroner. For at kompensere for inflationen
yder staten et indekstillæg ved de månedlige udbetalinger. Der
kunne oprettes højst seks kontrakter med en aftalt
udbetalingsperiode på mellem 10 og 15 år.
Høj rente
Indekskontoen skal være en kontantkonto og kan ikke investeres i
værdipapirer. Derfor er en høj rente ekstra vigtig - og det får du
i FinansNetbanken. Så hvis du allerede har en Indekskonto, kan det
være en god idé at overføre den til FinansNetbanken. Du skal være
opmærksom på, at det pengeinstitut du flytter fra kan vælge at
beregne sig et gebyr for overførslen.
Hvornår kan den udbetales?
Udbetaling kan ske i perioden fra du fylder 65 år til du bliver
67 år. Hvis du ønsker at få indekskontrakterne udbetalt, når du er
65 år reduceres indekstillægget med 17,5%. Hvis du ønsker
indekskontrakterne udbetalt, når du er 66 år reduceres
indekstillægget med 9,3%. Når du skal begynde de månedlige
udbetalinger, kan du vælge mellem to udbetalingsmetoder. Den ene
metode tilstræber at fastholde den aftalte udbetalingsperiode, mens
den anden metode kan medføre en forkortelse eller forlængelse af
udbetalingsperioden alt efter renteniveauets størrelse. Vi hjælper
dig med at finde den metode, der passer bedst til dig. Staten yder
indekstillæg så længe, der kan ske en fuld månedlig udbetaling fra
indekskontoen.
Vilkår for indekskontrakt fremgår af din indekskontrakt.
|
Indekskontrakt
|
|
Gældende fra: 30. juli 2012
|
| |
| Indekskontrakt |
0,75% |
| |
| Flytning af pensionskonto** |
250 kr. |
| |
Der kan ikke længere oprettes indekskontrakter.
**Gebyret indføres den 20. maj 2013.
|